FCI Standard

 

http://www.dkk.dk/xdoc/120/189-finsk_lapphund.pdf

 

Om racen
Den finske lapphund har været samernes hyrdehund gennem mange hundrede år. Det er en kompakt og robust middelstor hund hvis imponerende pels i alskens farver får mange til at få øje på racen.
Af udseende er racen kraftig i forhold til sin størrelse, det skal være en robust hund at se på og den kraftige pels er med til at få hunden til at se endnu stærkere ud. Hovedet er bredt og kort og skal helst have et smilende og blødt udtryk. Lapphundens oprindelige arbejdsområde har været i et barskt klima og med sne meget af året, det er derfor vigtigt at racen er stærkt og naturligt bygget samt at den har den korrekte stride pels, også på sine ben. Uden dette ville den ikke have været i stand til at arbejde i sit oprindelige klima.
   

Billedet er lånt og taget af Kennel Lapinlumon v/Sarah Brandes - denne skønhed hedder Lapinlumon Elämänilo.

Af temperament er lapphunden meget venlig. Den elsker mennesker, både børn og voksne, og det er en hund, som holder af alle i familien, den knytter sig ikke kun til en. Lapphunden er normalt også glad for andre dyr, vores hunde bor med vores kat uden problemer og vi kender til flere der bor med kaniner, får mm.
Lapphunden er nysgerrig og kan godt til en vis grad lide at lære nye ting. Mange har trænet med held i både lydighed, agility, spor mm. Det skal dog her understreges at lapphunden er en spidshund med en dertil hørende egen vilje. Det bliver aldrig en slavisk lydig hund, de vil altid gerne tro, at det i sidste ende er dem selv, der bestemmer. Der er da også stor forskel på, hvorvidt lapphundene finder ovennævnte træning sjov eller ej. Da racen blev reddet i 1960erne fra at uddø tog man lapphunde fra flere forskellige steder i Lappland og blandede dem sammen. Hundene varierede meget alt efter hvilket område de kom fra og kunne måske egentlig have været delt op i flere racer, nogen havde knækører, andre ørerne op, de havde mange forskellige farver osv. Men da alle blev blandet blev racen meget mangfoldig og er det den dag i dag. Der findes mange farver, typer og udseender og ligeledes mange forskellige typer temperament. Det er derfor svært at give nogen garanti på forhånd for, at en lapphund vil blive dygtig til og glad for lydighedstræning, agility eller lignende. Ved man inden man køber hvalp, at man ønsker at træne på eliteniveau synes jeg ikke man skal vælge en lapphund. Men synes man bare det kunne være hyggeligt, hvis hunden ellers gider og man selv er indstillet på, den måske ikke gør, så er der en god chance for, at det kan gå helt fint. Jeg selv har trænet næsten alle vores lapphunde i lydighed og der har været stor forskel fra hund til hund. Fælles for dem er en stor modvilje mod at apportere, hvilket gør det svært nogensinde at nå til tops indenfor lydighedsprøver. Bortset fra det har nogen hunde været rigtig dygtige og nydt træningen, mens andre har syntes det var forfærdeligt kedeligt og derfor har fået lov at slippe ret hurtigt. Jeg har også prøvet agility med flere af mine lapphunde og her var forskellen også stor. Fælles for dem alle var, at de ikke var blandt de hurtigste, men nogen af dem syntes det var sjovt at prøve, mens andre bestemt ikke gad.

 

Billedet er lånt og taget af Kennel Lapinlumon v/Sarah Brandes - denne skønhed hedder Lapinlumon Aslak.

Udover lapphundens lidt katteagtige egne temperament må man være opmærksom på, at ikke alle hanner af racen elsker fremmede hanner ligesom ikke alle tæver gider være i selskab med fremmede tæver. Det er på ingen måde en agressiv race og det skal det ikke være, men det er heller ikke en race, der betingelsesløst elsker alle andre fremmede hunde. Racen har et vist temperament og kan have lyst til at hævde sig selv i mødet med andre hunde.

Denne lille fyr glæder jeg mig til at se meget mere til det er Lapinlumon Culo, han er opdræt af kennel Lapinlumon v/Sarah Brandes og ejes af Karina Stougaard.

Lapphunden som historisk race går mange hundrede år tilbage i tiden. De har arbejdet for samerne, som var nomader, med at samle renerne, der var samernes levebrød. Hundene var derfor utroligt vigtige for det samiske folk, hvorfor de da også har haft en meget fremtrædende plads. Gamle fortællinger siger, at samen fodrede sin hund, før han selv fik mad. Samerne havde to typer hunde, en mere kortpelset variant der var længere i kroppen og som blev brugt som den reelle hyrdehund. Det var en traver, der kunne løbe lange distancer mange dage i træk. Den variant kender vi idag som den finske hyrdehund. Derudover havde de en langpelset gallopør som var kortere i kroppen, mere kvadratisk og med halen op. Denne type var ikke bygget til at løbe så lange distancer som den anden, den boede hjemme på bopladsen med kvinder og børn, hvor den fungerede som vagthund, selskabshund og hyrdehund for de rener der var blevet efterladt hjemme. Det er den, der idag kendes som den finske lapphund. På grund af scooterens fremmarch var begge racer nær ved at uddø. Men nogle få entusiaster indså vigtigheden af at redde disse fantastiske hunde og i ellevte time blev et redningsarbejde sat i stand, hvor man hentede hunde fra Lappland og indregistrerede dem. Det var ikke før i 1960erne dette arbejde foregik, så selvom lapphundens historie er lang, er det kun i ganske få år, det har været en anerkendt race med egen stamtavle.

Idag bruges den finske hyrdehund stadig i arbejdet med renerne i Lappland, mens man ikke finder nogen finske lapphunde i brug i deres oprindelige virke mere.

Hvem siger en Finsk Lapphund ikke kan lide vand, her ser Lapinlumon Tähtikukka i hvert fald ud til at nyde det. Billedet er lånt og taget af Kennel Happy Lapp v/Lykke Sørensen.

Tak til Kennel Lapinlumon v/Sarah Brandes for at jeg måtte kopier dette fra din hjemmeside www.lapinlumon.dk Smiler stort

Billedet er lånt og taget af kennel Lapinlumon v/Sarah Brandes - denne skønhed hedder Lapinlumon Xaana.