<3 Lady og Milo <3

Lady var min første hund, jeg var lige blevet 19 år, da Michaels faster ringede til mig. Hun havde midlertidig en hundehvalp boende, da den ellers skulle aflives. Hun viste, jeg var meget glad for hunde, så hun spurgte om jeg ville have hende. Om jeg ville Smiler stort det blev begyndelsen på mit hundeliv.

Lady var en labrador blanding på ca. 6 måneder, hun var købt til en ældre dame, men hun magtede hende ikke. Jeg ved ikke hvad hende fortid havde været, jeg fik af vide hun ikke kunne lide børn og hun blev tosset hver gang hun så postbuddet. Noget må der have været sket med hende for hun reagerede meget voldsomt på børn og en gang i mellem fik hun nogle flip, så hun slet ikke var til at styre. Jeg kunne sidde i sofaen og pludselig sprang hun lige i hovedet på mig og ville bide.Trist

Jeg viste ikke, hvordan jeg skulle takle sådanne problemer, så jeg gik i gang med høre mig omkring hos de mennesker der havde hund og jeg startede til hundetræning med hende. For det eneste jeg viste, jeg kunne give hende var en masse kærlighed, omsorg og aktivering.

Vi havde nogle kampe sammen, men meget hurtigt blev hun bedre. Efter kort tid, kunne vi uden problemer gå forbi børn, uden hun reagerede og hun ville lege med dem. Postbuddet kom hun sig aldrig over, hun reagerede bare, når der stod en postcykel foran en opgangdør, men det kunne jeg leve med.

Lady endte med at blive en rigtig dejlig familie hund, jeg cyklede med hende over alt på Amager og vi var tit på Amager strand på tur, var der noget som Lady elskede, så var det vandet og hun vist præcis hvornår vi skulle derned, jeg måtte slippe hende da vi nærmede os vandet, så fløj hun som en raket derned.

Lady var en meget aktiv hund, trods vores cykelture og svømmeture, kunne hun næsten ikke gøres træt, havde jeg vist noget mere om hunde den gang, havde jeg kom tænkt mere i at gøre hende træt mentalt, starte til noget spor eller lignende. Måske havde det hjulpet noget mere.

Lady var nok lidt som mit ”lille barn", hun var med alle de steder vi kom og vores forældre kaldtes sig også bedsteforældre og der var altid gaver til hende juleaften, rigtig mange gaver, vi havde godbidder til det næste halve år. Hun fandt selv sine julegaver og åbnede dem.

Mit forhold til Lady var unikt, det tror jeg aldrig, jeg kommer til at opleve igen. Måske var det fordi hun var min første hund - min ønske hund, men også fordi vi var sammen altid og vores start havde været så hård og intens.

Lady blev ca. 12,5 år da hun blev sendt over Regnbuebroen Græder Hun gav mig så mange oplevelser og jeg er så taknemlig for hun endte hos mig.

http://www.indigo.org/rainbowbridge_ver2.html